Gå til hovedindhold

Earth day: 5 tips til en mere bæredygtig hudplejerutine

Earth day: 5 tips til en mere bæredygtig hudplejerutine

I anledningen af Earth Day, vil vi gerne give nogle tips til hvordan du kan gøre din hudplejerutine mere bæredygtig. Selv små ændringer i vores daglige rutiner kan have en positiv effekt på miljøet.

Hos InuaCare er bæredygtighed enormt vigtigt, og vi gør altid vores bedste for at træffe bæredygtige beslutninger, både i forhold til valg af emballage, men også i forhold til måden vi er i naturen på, og måden vi bruger naturen i vores produkter. Du kan læse meget mere om vores tilgang til bæredygtighed her

 

  1. Undgå at bruge makeup-wipes/vådservietter og vatrondeller
    I stedet for at bruge makeup-wipes, vådservietter og vatrondeller, som er engangsprodukter, kan du gå efter at bruge en rens, der også kan fjerne din makeup. Vores Salik Cleansing Gel fjerner effektivt både ansigtsmakeup- og øjenmakeup samtidig med at den effektivt, men skånsomt renser huden. 

    I stedet for at påføre toner med en vatrondel, kan du gå efter en toner eller face mist med forstøver, så du helt undgår at skulle bruge en vatrondel. 

  2. Brug produkter med genanvendt emballage
    Produktemballage kan også være en stor kilde til affald, og det kan være svært at undgå helt at bruge emballage. Men du kan overveje at købe produkter med genanvendt emballage eller emballage, der kan genbruges. Ved at vælge disse produkter kan du være med til at reducere mængden af ​​affald og mindske dit miljøaftryk. 

    Hos InuaCare er alle vores plastikflasker fx lavet af genanvendt plast, og vores æsker er lavet af genbrugspapir.

  3. Sortér emballagen til de produkter, du opbruger
    De fleste kosmetikemballager kan genanvendes, så længe de sorteres korrekt. Ved at sortere emballagen kan du være med til at sikre, at den bliver genanvendt og ikke ender i naturen. Hos InuaCare elsker vi at kunne bruge genanvendt materiale til vores emballager, og give gammel emballage nyt liv, og derfor er vi afhængige af, at affald bliver sorteret. 

  4. Undgå at lade vandet løbe
    En af de nemmeste måder at reducere dit vandforbrug på er ved at undgå at lade vandet løbe. Det er en god ide at slukke for vandhanen, mens du påfører ansigtsrens og undgå at bruge for meget vand, når du skyller dit ansigt. Hvis du også undgår at lade vandet løbe, mens du børster tænder, kan du spare på vandet og mindske dit klimaaftryk.

  5. Opbrug dine produkter før du køber nye
    Når du nærmer dig bunden af dine produkter, kan du overveje at klippe emballagen op for at få det sidste ud af produktet eller bruge en spatel til at skrabe produktet ud. Det kan være fristende at købe nye produkter, selvom man ikke har brugt de gamle op, men det er mere bæredygtigt at udnytte hele produktet før man tager hul på et nyt.

Din kurv