Gå til hovedindhold

Selfcare Sunday: Hænder og fødder

Selfcare Sunday: Hænder og fødder
Denne uges Selfcare Sunday dykker vi ned i hvordan du kan tage dig ekstra kærligt af dine hænder og fødder, som ligesom resten af vores hud, godt kan have tendens til at blive ekstra tørre. Det skyldes en kombination af koldere temperaturer og et mere tørt indeklima. Så her er altså en kærlig reminder til at sætte lidt ekstra tid af til at pleje dine hænder og fødder på sådan en efterårs-søndag.
Fødder
Vores bedste tip til at sætte ind med ekstra pleje til fusserne, er at bruge en fed balm, som danner en beskyttende hinde, og som har masser af fugt og pleje, inden du skal sove. Vores Asiaq Extra-Care Balm er fantastisk til dét formål, da den indeholder Lanolin og Bivoks, som danner en hinde, og som derfor lader de øvrige ingredienser virke i lang tid mens du sover. Den er nemlig fyldt med plejende og reparerende ingredienser, som er helt fantastiske til den meget tørre hud, vi kan få på fødderne. Et ekstra tip kan være, at tage strømper på efter påføring af Asiaq, så den får lov til at virke ekstra længe i stedet for at blive tørret af i sengetøjet i løbet af natten.
Og så anbefaler vi også altid at gøre ting, der bare føles rart, som fx at tage et varmt fodbad med din yndlings badesalt og en skøn kop te. Hos InuaCare tror vi nemlig på, at den velvære du føler indeni, også kommer til udtryk udenpå.
Hænder
Anbefalingerne omkring Asiaq på fødderne, gør sig i den grad også gældende på hænderne. Og her er det også klart bedst at påføre den lige inden du lægger dig til at sove, da det er en fed balm, som er længe om at trænge ind, hvilket netop er det, der gør den så fantastisk.
Derudover er vores bedste anbefaling at tænke over hvilken håndsæbe, du bruger. En håndsæbe med en for høj eller lav pH-værdi, kan nemlig forårsage udtørring. Derfor bør du gå efter en håndsæbe med en pH-værdi på omkring 5, som er hudens pH-værdi. Og så er det vigtigt at sætte ind med en god håndcreme flere gange om dagen. Her er Inaluk Hand Cream rigtig god, da den trænger hurtigt ind, men stadig plejer og fugter virkelig generøst.
Vi håber at det gav inspiration til lidt ekstra selvkærlig pleje af hænder, fødder og sind. Snart går vi en skøn, men travl juletid i møde, og vi glæder os rigtig meget til at løfte sløret for, hvad julen i InuaCare 2023, byder på.
De kærligste hilsner
Team InuaCare

Din kurv